I 1984 lærte jeg at bruge batikfarver, hvilket jeg havde meget fornøjelse af. Det kræver god plads og da jeg i 1994 flyttede til et hus, hvor der ikke rigtig var faciliteter til det, begyndte jeg at se mig om efter alternativer. Det skulle være nemt, og farverne skulle være lys- og vaskeægte ligesom batikfarverne.

En dag faldt jeg over en lille notits om farver, der fikserer ved stuetemperatur og binder på alle naturmaterialer. Jeg bestilte et begyndersæt og fik også lavet forskellige eksperimenter, men fik travlt med andre ting, så det blev ikke til mere. I 2002 flyttede jeg igen og nu var der slet ikke plads til disse aktiviteter. Ny flytning i 2004 gjorde drømmene levende igen, for nu var der plads til stort set alt det, jeg kunne forestille mig. Der var bare lige det minus, at der skulle laves en del renovering og at al min tid gik med det. I 2005 læste jeg en artikel om reaktive farver, skrevet af Ann Johnston. Hun havde lavet nogle bøger indeholdende øvelser, som jeg på stedet besluttede at anskaffe. Det viste sig at være overordentligt vanskeligt, for alt, hvad der kunne gå galt, gik galt. Til sidst havde jeg det sådan, at der bare manglede, at de blev stjålet i posten. Det blev de heldigvis ikke. Stor var min overraskelse, da det gik op for mig, at de farver, hun brugte, var præcis dem, jeg havde forsøgt mig med i ´98. Nu skriver vi 2008 og endelig, endelig er jeg i gang.


Ja, og tiden går og det er blevet 2009. Januar måned er afsat til at male og lege med stoffer og jeg kan til min store glæde konstatere, at jeg det meste af tiden har styr på, hvad jeg foretager mig.  

Fra mine første forsøg i 1998

Det er mit håb, at jeg kan blive så god til det, at jeg kan lære fra mig, men lige nu skal jeg selv erfare og det gør jeg så. Godt for kommende kursister! De første stoffer, jeg lavede, blev nemlig ødelagt, da de blev vasket i vaskemaskinen. De så fine ud, da jeg havde vasket dem i hånden adskillige gange, men noget gik galt; overskudsfarven satte sig på de hvide områder, så det så mest ud som en hvid vask, hvor der er kommet en sort sok med. Ikke særlig kønt, men det animerer til at finde ud af, hvad der gik galt.

Næste hold blev bedre, men der var stadig lidt afsmitning; især min satin er følsom, så der skulle flere øvelser til. Det handler om at have en høj nok "stuetemperatur". Det kniber i mit store hus og efter at have haft et par varmeblæsere til at køre i døgndrift, kunne jeg se, at jeg var på rette spor. Men de varmeblæsere var altså for dyre at have i gang hele tiden, så noget måtte gøres. Løsningen viste sig at være et varmetæppe af den slags, der ikke selv slukker efter nogle timer. Jeg laver en sandwich af flamingoplader, stofferne, der skal fikseres, varmetæppet, vattæpper og flamingoplader. Så bliver varmen nøjagtig der, hvor den skal gøre gavn og det virker. Farven fikseres nok så nydeligt.
Der er så mange muligheder med disse farver. Efterhånden vil der komme billeder af noget af mit hjemmelavede stof her på hjemmesiden.

Stoffet er skåret op, men ikke syet sammen endnu.