Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med emner, hvor jeg skulle bruge hænderne og hovedet kreativt. Syning, strikning osv. Midlerne var små, så jeg klarede mig med, hvad jeg kunne få og finde rundt omkring.

For mere end 20 år siden lærte jeg, at der var noget, der hed patchwork. Jeg havde syet noget, der lignede i årevis, men vidste ikke, at det var ”noget”. Min daværende svigerinde syede på livet løs og ville have mig i gang, men jeg gad ikke rigtigt, for det lød som om man skulle sy allerede eksisterende mønstre. Det havde jeg ikke lyst til. Så hellere mine egne uautoriserede ting. Nå, men jeg fik hende til at vise mig, hvordan man syr over pap og da jeg havde lært teknikken, gik jeg i gang. Det allerførste var nogle dækkeservietter, samme mønster, men hvor stofferne blev placeret forskelligt. De er for længst slidt op. Det var også før man fotograferede på livet løs, så jeg har ingen billeder af dem. Det næste var eget design, men i lille skala. Brødbakkeservietter af mit batikfarvede stof. De er i brug endnu

Brødbakkeservietter fra en fjern fortid

Det første vægtæppe, som blev syet på maskine og ikke quiltet, blev lavet af stofrester, som jeg skrabte sammen fra flere forskellige steder. Det blev aldrig fotograferet og da det var godt slidt, endte det som hundetæppe. Til sidst faldt det helt fra hinanden. Da jeg i ´84 lærte at bruge batikfarver, brugte jeg lang tid på at indfarve stoffer til mit første "rigtige" vægtæppe. Det tog lang tid og bagefter tog det enormt lang tid at mærke op og klippe alle de firkanter, der skulle bruges, for jeg havde endnu ikke opdaget skærehjul og -måtte. Tæppet blev færdigt i 1990, det har fulgt mig trofast til mine forskellige boliger og ser stadig helt pænt ud. Det er falmet en lille smule, men har i nogle år hængt, hvor det fik direkte sol (og som vi alle ved, så er gule farver de mindst lysægte), så faktisk har det klaret sig helt fint.

Et udsnit af det første tæppe. Englene hænger der året rundt

Siden har jeg arbejdet støt og roligt med patchwork. I 1994 var jeg med til at starte patchworkgruppen Lappedyrkerne op i Aalborg og i det regi deltog jeg i de kurser, vi arrangerede.   

Jeg var formand for gruppen nogle år, men efter flytning fra Aalborg har jeg ikke haft tilknytning til nogen grupper.

 

Som regel designer jeg selv mine ting. Det tætteste, jeg har været på at lave noget, andre har fundet på, er et tæppe, som en ven skulle have. Han forelskede sig voldsomt i et af Charlotte Ydes tæpper, men jeg ændrede lidt på målene, så quiltningen kunne give et mønster i sig selv.   

Det begynder med en lille, bitte skitse, som jeg så går og tænker over. Hvis idéen holder, tegner jeg videre på den og ender næsten altid med at bruge computeren. Skitsen scannes ind og så kan jeg arbejde videre. Det kan være for at vurdere størrelsesforhold, for at få nogle jævne linjer at arbejde med og mange gange også til at lave skabeloner til det hele eller noget af det. Jeg er uddannet teknisk assistent, så det geometriske volder ingen problemer.

Mens jeg tegner tænker jeg ikke på, om det kan sys. Det problem løser jeg bagefter. Nogle gange farvelægger jeg min skitse, men oftest skriver jeg bare nogle farveidéer ned. De fleste af mine ting bliver syet på maskine og håndquiltet, men nogle gange bliver der også quiltet på maskine. 

Jeg har fundet megen inspiration i amerikanske quiltebøger, som jeg før i tiden fik gennem Patchworkbogklubben. I dag bestiller jeg dem direkte i USA, men det er sjældent nogen fanger min interesse nu. Internettet er en uvurderlig kilde til information og kommunikation. Jeg søger ofte her for at finde svar på det, jeg lige går og tumler med. I mange år har jeg købt stofferne direkte i USA. Jeg køber aldrig hjem til et bestemt projekt, men har (meget) på lager, så det er bare at gå i gang med at finde frem, når en ny idé dukker op. Mærkværdigvis kan man stå og mangle stof, den klassiske: jeg har ingenting, gælder også her. Derfor indfører jeg nu farvning af stof i repertoiret, for så kan man da gå i gang, når der mangler noget. Læs mere om dette projekt på siden om stofmaling.

Håndmalet stof, endnu ikke vasket